Kenya - Tembo Travel guider dig til autentiske strandoplevelser væk fra safariruterne

Strandferie i Kenya

Rejs til Kenyakysten og oplev et andet Kenya – med hvide sandstrande, Swahilikultur og afslappet atmosfære. Tembo Travel guider dig til autentiske strandoplevelser væk fra safariruterne.

Når de fleste tænker på Kenya, går tankerne hurtigt til safari og savanne. Men rejser du østpå – mod kysten – venter en helt anden fortælling. Her smelter arabiske, afrikanske og indiske indflydelser sammen i farverige markeder, duftende gadekøkkener og langsomme dage ved Det Indiske Oceans kyst.

Hos Tembo Travel har vi valgt at fokusere netop på Kenya som stranddestination. For her, langt fra safariens støvede veje, folder et andet Kenya sig ud – ét med varme briser, kulturel dybde og rum til bare at være.

Hos Tembo Travel tilbyder vi rejser til Kenyakysten, hvor fokus er på strandliv, kultur og autentiske oplevelser, snarere end safari. Det er destinationen for dig, der drømmer om en ferie, hvor solen står op over havet, og dagene leves i bare fødder og med salt i håret.

Udvalgte rejser til Kenya

Vi lover dig en rejse, der kombinerer eventyr, ro og ægte oplevelser
No results
Tembo Travel TeamTembo Travel Team
Book et uforpligtende møde med en af vores rejseeksperter lige her >>

Swahilikultur og historisk dybde

Den kenyanske kystregion er præget af Swahilikulturen, som i århundreder har været et kulturelt bindeled mellem Østafrika, den arabiske verden og det sydlige Asien. Det mærkes tydeligt i både arkitekturen, maden og sproget – og ikke mindst i den imødekommende stemning, der præger hele kysten.

Især i og omkring Mombasa fornemmer du historiens vingesus. Byens gamle bydel emmer af kolonitidens arkitektur, smalle gyder og tunge trædøre med udskæringer, der fortæller om en rig fortid som handelscentrum.

Praktiske tips til din rejse til Kenya

Vi har samlet en FAQ med de spørgsmål, vi hyppigst modtager fra vores gæster, der rejser til Bali. Her finder I svarene på disse spørgsmål, så I kan forberede jer bedst muligt på jeres eventyr i Kenya.

Hvornår skal man rejse til Kenya?

Den bedste tid til badeferie ved Kenyakysten er januar–marts og juli–oktober, hvor vejret er solrigt og havet klart. April–maj har lang regntid, og november–december byder på korte byger. Temperaturen er varm året rundt, men højsæsonen giver de mest stabile forhold for sol og strand.

Rejs med omtanke – og fordybelse

Vi oplever, at flere og flere rejsende efterspørger noget andet end klassiske charterrejser. De vil gerne rejse langsommere, tættere på det lokale liv og med plads til refleksion og balance. Netop det finder mange på Kenyakysten – uanset om man er til boutiquehoteller, lokal gæstfrihed eller blot et sted, hvor man kan trække vejret dybt og lade skuldrene falde.

Smuk strandscene fra Padang Beach på Bali i Indonesien – idyllisk tropisk strand med hvidt sand, turkisblåt hav og palmer.

Bestil tilbud