Dette ø-hop i Seychellerne er skabt til jer, der ønsker at kombinere strand, natur og lokal atmosfære med hoteller, der hver især har noget særligt at byde på. Mahé, La Digue og Praslin har hver deres tempo og personlighed – og I kommer tæt på dem alle i løbet af 12 nætter, der balancerer oplevelser og afslapning med komfort og karakter.
I starter på Mahé, hvor Canopy by Hilton bringer et frisk pust af moderne boutique-stemning til den klassiske ferieformel. Beliggende ved den smukke Bel Ombre-strand og i gåafstand til Beau Vallons livlige aftenliv, kombinerer hotellet naturlige materialer og elegant indretning med lokale referencer og hyggelige fællesområder. Her kan I tage på udflugter til hovedstaden Victoria, besøge markeder, opleve den frodige Morne Seychellois National Park – eller bare tage dagen, som den kommer, med svømmeture, strandture og ro i skyggen af palmerne.
Efter fem dage med både byliv og natur går rejsen videre til La Digue – den mindste og mest autentiske af de tre øer. Her bor I på Domaine de L’Orangeraie, en tropisk perle med villaer spredt ud i en eksotisk have og med spaen smukt placeret i granitklipperne bag resortet. Øens tempo er lavt, og det meste opleves bedst på cykel: Anse Source d’Argent, vaniljeplantager, lokale caféer og skyggefulde bugter, hvor tiden står stille.
På Praslin venter Coco de Mer Hotel & Black Parrot Suites med sin elegante men afslappede stemning. Hotellet ligger i rolige omgivelser ved en privat bugt og har udsigt til hav og grønne skråninger. Her kan I snorkle direkte fra stranden, nyde infinity-poolens udsigt, eller tage på opdagelse i Vallée de Mai – det forhistoriske skovområde med Coco de Mer-palmen og sjældne fugle. Det er det perfekte sted at lade oplevelserne lande og mærke ferien helt ind.
Denne rejse er ideel for jer, der ønsker mere end blot luksus: I får variation, autenticitet og oplevelser med dybde – pakket ind i komfort og æstetik hele vejen.