Miyajima Island i Hiroshima om foråret med kirsebærblomster og udsigt til den ikoniske torii-port ved Itsukushima-helligdommen.
Bestil tilbud

Mellem hav og himmel i Japans æstetiske ølandskab

Dette er rejsen for jer, der søger stilhed frem for støj, skønhed frem for storhed – og ønsker at opleve Japan gennem dets poetiske landskaber, kystbyer og naturens foranderlige rytme. På denne 15-dages rejse føres I gennem Seto Inland Sea – et af Japans mest stemningsfulde områder, hvor øer, bakker, hav og himmel smelter sammen i en uforstyrret balance. 

Rejsen begynder i den gamle kejserby Kyoto, hvor ældgamle traditioner lever i tehusene, tempelgårdene og de grønne bjergskråninger. Her mærker I straks den japanske ro, og bevæger jer i jeres eget tempo gennem byens æstetiske nabolag og ceremonielle rum. 

Fra Kyoto tager I vestpå – til havnebyen Kurashiki, hvis romantiske kanaler og hvide murede bygninger fortæller historier fra en tid, hvor langsommelighed var en dyd. Herfra tager I færgen ud i øhavet, hvor en ny rytme venter jer. På øer som Naoshima, Teshima og Inujima finder I ikke bare udsigter og stier, men også sanselige oplevelser, som taler til øjet og sindet. 

Videre mod Shodoshima møder I citruslunde, olivenhaver og små bugter, hvor havets brusen er det højeste tempo. Takamatsu byder på klassisk japansk havedesign og mulighed for at udforske sagnomspundne øer med historier om trolde, tro og fællesskaber. I Onomichi bevæger I jer langs tempelstier, kystveje og smalle gader, hvor hverdagens detaljer bærer skønheden. 

Rejsens sidste kapitler finder sted i Hiroshima og på Miyajima, hvor I mærker både historiens tyngde og naturens trøst. Herfra går turen tilbage mod hjem, men I bærer en rejse med jer, hvor alt var i ro – og i balance. 

16 dage fra

20.395 kr.

Pris pr. voksen i delt dobbeltværelse

Baseret på laveste fra-pris i lavsæson

Rejsen er beskrevet af

Kim har i mange år arbejdet med at skræddersy rejser til Asien – og det mærkes. Han har et indgående kendskab til regionens mange muligheder og en særlig forkærlighed for rejsemål som Vietnam, Thailand, Sri Lanka og ikke mindst Japan.

Med Kim som rådgiver får du en personlig tilgang, hvor dine ønsker mødes med faglig indsigt og overblik. Han er god til at spotte, hvad der giver mening for netop dig – uanset om du søger autentiske oplevelser, høj komfort eller en blanding af begge dele.

Læs mere >>

Kim

Rejsekonsulent med skarpt blik for Asien

Hotel Cycle Onomichi
Onomichi,
Oplevelsen  I den charmerende by Onomichi, på japanske østkyst af prefekturet Hiroshima, finder I Hotel Cycle – et opholdssted med...
Hotel Intergate Hiroshima
Hiroshima
Atmosfære og stemning Hotel Intergate Hiroshima er et sted, hvor I mærker både byens puls og en rolig atmosfære, der...
Hotel Keihan Kyoto Grande
Kyoto
En sanselig base i Kyoto Atmosfære og beliggenhed Hotel Keihan Kyoto Grande er en harmonisk base lige ved Kyoto Station....
My Lodge Noashima
Naoshima Island
Oplevelsen  På en stille sydvendt bakke med panorama ud over det azurblå Seto Inland Sea ligger MY LODGE Naoshima –...
Olivean Shodoshima Yuhigaoka Hotel
Shodoshima Island
Oplevelsen  Højt oppe på en skrånende bakke med udsigt over det stilfærdige Seto Inland Sea ligger Olivean Shodoshima Yuhigaoka Hotel...
Royal Park Hotel Kurashiki
Kurashiki
Oplevelsen  I hjertet af historiske Kurashiki Bikan District – kun få minutters gang fra stationen – ligger Royal Park Hotel...
Royal Park Hotel Takamatsu
Takamatsu
Oplevelsen  Royal Park Hotel Takamatsu ligger centralt i byens Kawaramachi-kvarter og byder på en elegant stemning, hvor moderne komfort møder...

Rejseprogram

Dette rejseforslag på et rejseeventyr med Tembo Travel, men husk at alle rejser kan skræddersyes præcist til jeres ønsker.

Dag 1

Afrejse fra Danmark

I tager afsted fra Danmark med kurs mod Japans fortryllende øhav. Natten tilbringes ombord på flyet, så I kan ankomme udhvilede og klar til eventyret. 

Dag 2

Ankomst til Kansai og videre til Kyoto

Efter ankomst til Kansai lufthavn tager I toget direkte til Kyoto – en rejse på ca. halvanden time. Her begynder jeres japanske eventyr i landets gamle kejserby, hvor historie og æstetik smelter sammen. I har resten af dagen til at orientere jer i byen og opleve de første glimt af traditionelle træhuse, stille templer og små tebutikker. 

Kyoto byder på rolige gader, gamle købmandshuse og grønne stier langs floderne. I kan tage en kort gåtur i bydelen Gion, hvor chancen for at se en ægte geisha er størst, eller blot slentre gennem de hyggelige gyder i Higashiyama-kvarteret. Overnatning i Kyoto. 

Overnatning på Hotel Keihan Kyoto Grande 

Dag 3

Kyoto – templer og traditioner

Dagen er til fri disposition og kan bruges til at udforske nogle af Kyotos mange templer og haver. I kan f.eks. tage toget til Arashiyama i den vestlige del af byen og gå gennem den berømte bambusskov, eller besøge Kinkaku-ji – Den Gyldne Pavillon – med sine spejlinger i den rolige dam. 

Alternativt kan I vælge en stille dag i de små gader omkring Philosopher’s Path, en vandresti flankeret af kirsebærtræer og små templer. Her er også hyggelige caféer og kunsthåndværk at gå på opdagelse i. Kyoto er rig på kultur, og tempoet er behageligt langsomt. 

Om aftenen kan I nyde en middag på en lokal restaurant og fordøje dagens indtryk. Overnatning i Kyoto. 

Overnatning på Hotel Keihan Kyoto Grande 

Dag 4

Videre til Kurashiki

Efter morgenmad går turen videre med shinkansen og lokalbaner til Kurashiki – en tidligere handelsby med velbevaret atmosfære fra Edo-perioden. Her vandrer I gennem Bikan-kvarteret med sine hvide murede bygninger, gamle lagre og lavthængende piletræer, som spejler sig i den stille kanal. I kan vælge at tage en bådtur på kanalen for at opleve byen fra vandsiden, eller blot slentre gennem gaderne og besøge små kunsthåndværksbutikker og caféer. Overnatning i Kurashiki. 

Overnatning på Royal Park Hotel Kurashiki 

Dag 5

Naoshima – Øen hvor kunst og natur mødes

Efter morgenmad forlader I Kurashiki og tager toget til Uno havn, hvorfra I sejler med færge til den ikoniske kunstø Naoshima. Øen er kendt for sin unikke sammensmeltning af natur og samtidskunst, og allerede ved ankomsten mærker man roen og den særlige æstetik, der gennemsyrer stedet. 

Dagen tilbringes i selskab med både natur og kunst. Øen byder på en række museer og udendørs installationer, som er integreret i landskabet på en måde, der gør oplevelsen meditativ. I bevæger jer mellem havudsigt og minimalistisk arkitektur, gennem stisystemer og langs klippekyster. Kunstværkerne er skabt af både japanske og internationale kunstnere og spænder fra farverige skulpturer til eksperimenterende installationskunst. Om aftenen kan I nyde øens ro og stilhed. Overnatning på Naoshima. 

Overnatning på My Lodge Noashima 

Dag 6

Inujima – industri og installationer

Efter morgenmad går turen med færge til den lille og knapt beboede ø Inujima, som byder på en kontrastfuld kunstoplevelse. Her har man omdannet resterne af et tidligere kobberværk til et moderne kunstkompleks, hvor de industrielle strukturer nu rummer eksperimenterende værker med fokus på lys, luft og bæredygtighed. 

I vandrer gennem landsbyen, hvor små huse og stier danner en sanselig baggrund for kunstprojekter og arkitektoniske detaljer. Øens ro og de rustikke rammer skaber et særligt nærvær. Om eftermiddagen vender I tilbage til Naoshima og har tid til at udforske flere installationer eller slappe af i et af øens kreative baderum. Overnatning på Naoshima. 

Overnatning på My Lodge Noashima 

Dag 7

Teshima og videre til Shodoshima

Morgenen starter med en smuk færgetur til øen Teshima. Øen er kendt for sin drømmende kunst og stille atmosfære. Her kan I cykle ad fredelige veje gennem ris- og citrusmarker og opleve Teshima Art Museum, som nærmest føles som en levende organisme med sine flydende linjer og dryppende vanddråber, der reagerer på omgivelserne. 

Undervejs er der mulighed for frokost på en lille café eller i en af de kunstinstallationer, der også fungerer som spisesteder. I mærker hvordan kunst og landskab smelter sammen og skaber en sjælden ro. Om eftermiddagen sejler I videre til Shodoshima – en større ø med bakker, olivenlunde og stille bugter. Overnatning på Shodoshima. 

Overnatning på Olivean Shodoshima Yuhigaoka Hotel 

Dag 8

Shodoshima – bjerge, kløfter og kyst

Dagen står i det naturskønnes tegn. Shodoshima kaldes ofte Japans Middelhav på grund af klimaet og olivenproduktionen. I kan tage offentlig transport eller lokal taxa til de steder, I ønsker at opleve – fx Kankakei-kløften, hvor en svævebane fører jer op over dramatiske bjergformationer og røde løvskove om efteråret. 

Andre muligheder inkluderer besøg i olivenparker, hvor I kan smage lokale specialiteter og købe delikatesser, eller en stille vandretur til øens små templer med havudsigt. Stemningen er afslappet, og I kan tilpasse tempoet efter jeres ønsker. Overnatning på Shodoshima. 

Overnatning på Olivean Shodoshima Yuhigaoka Hotel 

Dag 9

Til Takamatsu – japanske haver og lokal kultur

Efter morgenmad går turen med færge til Shikoku og byen Takamatsu. Byen er kendt for sin klassiske japanske have, Ritsurin Koen, som anses for at være blandt de smukkeste i landet. Her går I mellem søer, buebroer, fyrretræer og tehuse, mens I fornemmer den dybe ro, som japansk havedesign skaber. 

I kan bruge eftermiddagen på en tur i det lokale shoppingkvarter, eller tage til det moderne kunstmuseum i byen. Takamatsu kombinerer det gamle og det nye, og byder på gode restauranter med lokale nudelspecialiteter. Overnatning i Takamatsu. 

Overnatning på Royal Park Hotel Takamatsu 

Dag 10

Øerne Megijima og Ogijima – eventyr og landsbykunst

Efter morgenmad venter endnu en dag i det stemningsfulde Seto Inland Sea. I går til havnen og tager færgen til Ogijima – en lille bakkeø med snoede stier, traditionelle huse og kunstværker integreret i hverdagsmiljøet. Øens indbyggere deltager aktivt i den kunstneriske udvikling, og man fornemmer det tætte forhold mellem lokalsamfund og kunst. 

Efter en stille frokost kan I fortsætte til Megijima – en ø omgærdet af legender. Her siges det, at øens dramatiske hulesystem var hjem for frygtindgydende trolde, som blev nedkæmpet af japanske helte. I kan tage turen op til hulen og nyde panoramaudsigten over havet, inden I vender tilbage til Takamatsu om eftermiddagen. 

Aftenen kan bruges på at nyde byens lokale køkken eller en gåtur ved havnepromenaden, hvor solen går ned bag øerne. Overnatning i Takamatsu. 

Overnatning på Royal Park Hotel Takamatsu 

Dag 11

Ankomst til Onomichi – templer, stier og havnestemning

Efter morgenmad tager I toget mod Onomichi – en poetisk havneby, der balancerer mellem bjerg og hav. Rejsen foregår via Okayama og Mihara og bringer jer langs kyststrækninger og frodige landskaber. 

Vel fremme i Onomichi tjekker I ind og kan begynde udforskningen af byen til fods. Tag Temple Walk – en historisk rute, hvor I møder små templer, stentrapper og udsigtssteder over byen og havet. På toppen ligger Senko-ji Park, hvorfra I kan nyde panoramaet i stilhed. 

Eftermiddagen kan bruges i byens kreative kvarter, hvor gamle lagerbygninger huser caféer og designbutikker. Det hele emmer af underspillet charme og japansk slow-living. Overnatning i Onomichi. 

Overnatning på Hotel Cycle 

Dag 12

Øhav og cykeloplevelser i og omkring Onomichi

Onomichi er startpunkt for Shimanami Kaido, men I kan opleve dele af området uden at skulle gennemføre hele cykelruten. I har mulighed for at leje cykler ved havnen og tage færgen til Mukaishima – en nærliggende ø med flade cykelruter langs kysten. 

Alternativt kan I tage lokal færge og bus til Ikuchijima, hvor Kosanji-templet byder på farverig religiøs arkitektur og en underjordisk kunstgrotte, der appellerer til sanserne. I oplever et Japan, hvor kunst og spiritualitet blandes med lokalt øliv og havluft. 

Til frokost kan I finde et spisested ved kysten, hvor friskfanget fisk og citronretter fra regionen dominerer menuen. Resten af dagen kan bruges på afslapning, shopping eller flere små udflugter i området. Overnatning i Onomichi. 

Overnatning på Hotel Cycle 

Dag 13

Hiroshima og Miyajima – fred og fordybelse

I rejser videre mod Hiroshima med tog – en komfortabel rejse på omkring 90 minutter. Ved ankomst besøger I Fredsparken og Det A-Bomb Museum, hvor I bevæger jer gennem stærke fortællinger om krig, ødelæggelse og fredsbudskaber. Det er en rørende og vigtig del af rejsen, som giver eftertanke. 

Efter frokost tager I færgen til Miyajima – en spirituel ø kendt for sin ‘flydende’ torii-port, der rejser sig fra havet ved højvande. Øen er fredelig og frodig med vandrestier, templer og små butikker. Her møder I et mere rituelt og naturnært Japan. 

Tilbage i Hiroshima om aftenen kan I nyde byen, som i dag er levende og kreativ. Overnatning i Hiroshima. 

Overnatning på Hotel Intergate Hiroshima 

Dag 14

Hjemrejse fra Osaka

Efter morgenmad tager I shinkansen mod Osaka – en hurtig og effektiv togrejse, som giver jer en sidste oplevelse af det japanske højhastighedssystem. Afhængig af afgangstidspunkt har I mulighed for et kort stop i Osaka eller blot rolig transit til lufthavnen. 

Dag 15

Ankomst til Danmark

Efter en rejse gennem havbrise, bjergskråninger og poetiske landskaber ankommer I til Danmark. I har nu minder med jer fra et Japan, hvor stilhed og skønhed har sat sig spor – og en rejse, der har givet rum til både fordybelse og fornemmelse. 

Prisoversigt på rejsen

Priserne er vejledede og med forbehold for den aktuelle flypris.

Fra pris i DKKPr. person i delt dobbeltværelseTillæg for eneværelse
Januar - Februar
20.3954.295 Få et tilbud
Marts - April23.3956.295 Få et tilbud
Maj - Juni21.3955.995 Få et tilbud
Juli - August23.9954.895 Få et tilbud
September - December20.9954.695 Få et tilbud
Jul & NytårKontakt osKontakt os Få et tilbud

*Bemærk der kan komme pristillæg ved rejser over jul & nytår, Påske samt andre helligdage.

BESTIL ET TILBUD PÅ DENNE REJSE

Ønsker du at få et skræddersyet tilbud på denne rejse med en anden rejselængde eller rute, så udfyld formularen herunder og vi vender retur. Du er også velkommen til at ringe på telefon 70 60 35 55

 

    Fakta om Rejsen

    Rejsen inkluderer:

    • Flyrejse tur/retur fra Danmark til Japan 
    2 nætter i Kyoto inkl. morgenmad 
    • 1 nat i Kurashiki inkl. morgenmad 
    • 2 nætter på Naoshima inkl. morgenmad 
    • 2 nætter på Shodoshima inkl. morgenmad 
    • 2 nætter i Takamatsu inkl. morgenmad 
    • 2 nætter i Onomichi inkl. morgenmad 
    • 1 nat i Hiroshima inkl. morgenmad 
    • 14-dages Japan Rail Pass til togtransport i Japan 
    • Bidrag til Rejsegarantifonden 
    • Adgang til 24-timers nødtelefon under hele rejsen 

    Rejsen inkluderer ikke:

    • Rejse- og afbestillingsforsikring 
    • Entrébilletter og oplevelser, medmindre andet er nævnt 
    • Transport til/fra lufthavne og hoteller (kan tilkøbes) 
    • Lokal transport og færger uden for JR-netværket 
    • Lokale byskatter (betales direkte på hotellerne) 
    • Alt der ikke er nævnt under “Rejsen inkluderer” 

    En rød pagode rejser sig blandt kirsebærblomster, badet i det gyldne lys fra solnedgangen i Japan.

      Klimatabel for Japan

      Vi har herunder udarbejdet en vejledende klimatabel for Japan, lokale variationer og ændringer i vejrmønstre kan påvirke de faktiske forhold.

      Måned
      Gennemsnitlig høj temperatur (°C)
      Gennemsnitlig lav temperatur (°C)
      Gennemsnitlig nedbør (mm)
      Januar
      10
      0
      43
      Februar
      10
      1
      58
      Marts
      13
      4
      94
      April
      19
      9
      119
      Maj
      23
      14
      132
      Juni
      25
      18
      181
      Juli
      29
      22
      128
      August
      31
      24
      147
      September
      27
      20
      181
      Oktober
      21
      14
      158
      November
      17
      8
      84
      December
      12
      3
      44

      Ofte stillede spørgsmål om rejser til Japan

      Vi har samlet en FAQ med de spørgsmål, vi hyppigst modtager fra vores gæster, der rejser til Japan. Her finder I svarene på disse spørgsmål, så I kan forberede jer bedst muligt på jeres eventyr.

      Kræver jeg visum for at rejse til Japan?

      Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Japan i op til 90 dage. Passet skal være gyldigt under hele opholdet.

      Hvilken valuta bruges i Japan?

      Den japanske yen (JPY). Kontanter bruges stadig meget, især i mindre byer og på markeder, så det er en god idé at have kontanter med.

      Kan man bruge kreditkort overalt?

      I storbyerne accepteres kreditkort bredt, men mindre butikker, restauranter og transportsteder tager ofte kun kontanter.

      Hvilket sprog tales i Japan, og klarer man sig på engelsk?

      Japansk er hovedsproget. I storbyerne og turistområder er der ofte skilte på engelsk, og yngre japanere kan typisk lidt engelsk.

      Er drikkepenge almindeligt i Japan?

      Nej – drikkepenge gives sjældent og kan opfattes som uhøfligt. God service er inkluderet i prisen.

      Hvad er den bedste måde at komme rundt på?

      Tog er den hurtigste og mest effektive transportform. Japan Rail Pass kan være en fordel, hvis man rejser mellem flere byer.

      Er Japan et sikkert land at rejse i?

      Ja, Japan er et af verdens sikreste rejselande med meget lav kriminalitet.

      Hvordan fungerer mobil og internet?

      Det er nemt at leje et pocket Wi-Fi eller købe et lokalt SIM-kort i lufthavnen ved ankomst.

      Er maden i Japan egnet for vegetarer og veganere?

      Det kan være en udfordring, da mange retter indeholder fiskebouillon, men større byer har et voksende udvalg af vegetar- og veganervenlige restauranter.

      Kan man betale med kontaktløs betaling eller apps?

      Ja, især i storbyerne, hvor Suica- og Pasmo-kort samt mobilbetaling via apps er udbredt til både transport og mindre køb.