Bako Nationalpark på malaysisk Borneo med dramatiske klippeformationer, frodig regnskov og et unikt dyreliv tæt på kysten.
Bestil tilbud

Borneos ånd – regnskovens rytme og storbyens summen

Denne rejse bringer jer til hjertet af Borneos grønne paradis – Sarawak – og afsluttes med tre nætter i Malaysias pulserende hovedstad, Kuala Lumpur. Fra Kuchings gamle bykerne med charme og kolonihistorie til de ældgamle kalkstenshuler i Mulu og autentiske møder med Borneos oprindelige folk, venter der jer en sanselig, afvekslende og dybt autentisk rejse. 

Rejsen starter i Kuching, en af Sydøstasiens mest charmerende små storbyer, hvor I kommer tæt på kulturen gennem byvandring, museum og besøg hos de lokale i Bidayuh longhouse. Dernæst tager I på eventyr til Bako Nationalpark – kendt for næseaber og en vild blanding af regnskov, strand og klippelandskab. 

I flyver videre til Mulu Nationalpark, hvor verdens største hulesystemer og dramatiske naturformer venter. Her bor I komfortabelt i regnskoven og oplever bl.a. den legendariske ‘bats exodus’. Derfra tilbage til Santubong-kysten, hvor I sejler ud blandt mangrover og tropiske øer og har mulighed for at spotte både delfiner og havskildpadder. 

Som afslutning flyver I til Kuala Lumpur, hvor tre nætter giver rig mulighed for at opleve byens kontraster – fra skyskrabere og street food til grønne oaser og eksklusiv shopping. En perfekt afrunding på en rejse, der favner både natur, kultur og moderne liv. 

15 dage fra

23.595 kr.

Pris pr. voksen i delt dobbeltværelse

Baseret på laveste fra-pris i lavsæson

Rejsen er beskrevet af

Kim har i mange år arbejdet med at skræddersy rejser til Asien – og det mærkes. Han har et indgående kendskab til regionens mange muligheder og en særlig forkærlighed for rejsemål som Vietnam, Thailand, Sri Lanka og ikke mindst Japan.

Med Kim som rådgiver får du en personlig tilgang, hvor dine ønsker mødes med faglig indsigt og overblik. Han er god til at spotte, hvad der giver mening for netop dig – uanset om du søger autentiske oplevelser, høj komfort eller en blanding af begge dele.

Læs mere >>

Kim

Rejsekonsulent med skarpt blik for Asien

Mulu Marriott Resort
Gunung Mulu National Park
Stemning & beliggenhed    Midt i den frodige regnskov ved Gunung Mulu National Park – et UNESCO-verdensarvsområde i det nordlige...
Permai Rainforest Resort
Santubong
Stemning & beliggenhed    Ved foden af Gunung Santubong, omgivet af tæt tropisk regnskov og med stranden kun få skridt...
The Kuala Lumpur Journal
Bukit Bintang
  Stemning og omgivelser Midt i byens pulserende hjerte – i kvarteret Bukit Bintang – finder I The Kuala Lumpur...
The Waterfront Hotel
Sarawak
  I hjertet af byens flodpromenade i Kuching på Borneo finder I The Waterfront Hotel – et sted hvor byens...

Rejseprogram

Dette rejseforslag på et rejseeventyr med Tembo Travel, men husk at alle rejser kan skræddersyes præcist til jeres ønsker.

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Rejsen begynder med afgang fra Danmark. I flyver mod Borneo med forventningens glæde og eventyret i sigte. Undervejs kan I begynde at fordybe jer i tanken om regnskovens dybe stilhed, orangutangernes nysgerrige blikke og lyden af tusind cikader i natten. Forude venter en rejse, der kombinerer kultur, natur og afslapning. 

Dag 2

Ankomst til Kuching, Sarawak

Ved ankomsten til Kuching bliver I budt velkommen og kørt til jeres hotel: The Waterfront Hotel, centralt placeret ved byens flodpromenade. Resten af dagen er fri til at slappe af efter rejsen eller tage en rolig gåtur langs floden og indsnuse stemningen i denne charmerende by. 

Overnatning: The Waterfront Hotel 

Dag 3

Kuching byrundtur og Borneo Cultures Museum

Efter morgenmaden venter en guidet byrundtur, hvor I kommer tæt på Kuchings koloniale arkitektur, farverige templer og livlige gademarkeder. I passerer Darul Hana-broen, det gamle Courthouse, det kinesiske Tua Pek Kong-tempel og det muslimske kvarter. Turen afsluttes med besøg på det moderne Borneo Cultures Museum – en arkitektonisk perle, der formidler Sarawaks kulturelle mangfoldighed og traditioner gennem smukke udstillinger. 

Eftermiddagen er fri til egne opdagelser. 

Overnatning: The Waterfront Hotel inkl. morgenmad 

Dag 4

Orangutanger og Bidayuh-longhouse med madlavning og dans

I dag starter I tidligt med afgang til Semenggoh Wildlife Centre, hvor orangutanger lever frit i beskyttet regnskov. Med lidt held kan I opleve dem komme til fodringspladsen – et øjeblik fyldt med intens nærvær og respekt. 

Senere fortsætter I til Annah Rais – en traditionel Bidayuh-longhouse landsby, beliggende i frodigt, bakket terræn. Her oplever I livet i det historiske langhus, besøger det lokale ’skallehus’ og deltager i madlavning over åben ild: I tilbereder den klassiske bamboo chicken. Efter frokosten venter musik, dans og smil fra værterne – og mulighed for selv at prøve kræfter med instrumenter og bevægelser. 

Overnatning: The Waterfront Hotel inkl. morgenmad og frokost 

Dag 5

Bako Nationalpark – næseaber og vild natur

Dagen byder på et uforglemmeligt møde med Borneos natur. I sejler ud fra Bako Fishing Village og går i land i Bako Nationalpark – Sarawaks ældste nationalpark. Her fører stier jer gennem mangrove, regnskov, klippeformationer og ud til afsidesliggende strande. Undervejs leder I efter næseaber, skæggede vildsvin og en lang række fuglearter. I kan også være heldige at spotte kødædende kandebærerplanter og vilde orkidéer. 

Efter en dag med vandring og vilde indtryk sejler I tilbage og kører til Kuching. 

Overnatning: The Waterfront Hotel inkl. morgenmad og frokost

Dag 6

Til Mulu – Lang's og Deer Cave

I flyver til Mulu Nationalpark – kendt for sine gigantiske kalkstensformationer og dybe grotter. Ved ankomst kører I til Mulu Marriott, og efter frokost venter en gåtur ad gangbroer gennem sumpskov til Lang’s Cave og den imponerende Deer Cave – verdens største grotteåbning. Sidst på eftermiddagen ser I flagermusene flyve ud i sorte skyer fra hulens munding – en naturforestilling uden sidestykke. 

Overnatning: Mulu Marriott Resort inkl. morgenmad og aftensmad 

Dag 7

Flodtur, Penan-folk og Clearwater Cave

I sejler med langbåd op ad floden til en Penan-boplads, hvor I møder en af Borneos sidste nomadiske folk. Derefter videre til Wind Cave og Clearwater Cave – nogle af verdens længste hulesystemer. I nyder picnicfrokost ved det krystalklare poolområde og kan tage en forfriskende dukkert i naturens egen swimmingpool. 

Overnatning: Mulu Marriott Resort inkl. morgenmad, picnicfrokost og aftensmad 

Dag 8

Long Iman longhouse og Ba’Desai vandfaldet

En langbådstur bringer jer dybt ind i junglen til Long Iman – en afsidesliggende Penan-landsby. Her oplever I medicinhaver, longhouse-liv og traditionelt kunsthåndværk. Senere går I gennem regnskoven til det smukke Ba’Desai-vandfald, hvor I nyder frokost og kan bade i de kølige, naturlige bassiner. En dag med dyb kontakt til både kultur og natur. 

Overnatning: Mulu Marriott Resort inkl. morgenmad, picnicfrokost og aftensmad 

Dag 9

Delfiner, koralø og mangrovesafari ved Santubong

Efter morgenmad kører I til kysten ved Santubong. Her venter en varieret og spændende dag til vands. Først sejler I ud i mundingen af Santubong- og Salak-floderne i jagten på den sjældne Irrawaddy-delfin – kendt for sin buttede pande og legesyge natur. Chancen for at spotte dem er størst i tørketiden (april–oktober). 

Sejlturen fortsætter til Satang Island – en af de vigtigste skildpaddeøer i Sarawak. I land på øen venter en picnicfrokost og tid til at bade eller snorkle i det klare vand. På tilbagevejen sejler I gennem mangroverne og ser efter saltvandskrokodiller og fugle. Dagen afsluttes med passage forbi fugleklippen Bird’s Rock, hvor havternerne yngler. 

Overnatning: Permai Rainforest Resort inkl. morgenmad og picnicfrokost 

Dag 10

Fridag ved regnskov og hav – eller ekstra oplevelser

Dagen er til fri disposition. I bor med udsigt til Det Sydkinesiske Hav og tæt på frodig regnskov. Måske vælger I at slappe af på resortet eller tage på opdagelse i nærområdet. Mulighederne inkluderer besøg på Sarawak Cultural Village, regnskovsvandring eller blot at lade stilheden og havet tale. 

Overnatning: Permai Rainforest Resort inkl. morgenmad 

Dag 11

Fra Borneo til Kuala Lumpur

Efter morgenmad og check-ud fra jeres tropiske retræte, kører I til Kuching lufthavn og flyver til Malaysias hovedstad. Her bliver I modtaget og kørt til jeres hotel, hvor I har tre overnatninger centralt i byen. Resten af dagen er fri til at suge indtrykkene til jer – måske med et aftenbesøg på en rooftop-bar med udsigt til Petronas Towers. 

Overnatning: The Kuala Lumpur Journal inkl. morgenmad 

 

Dag 12–13

Storbydage i Kuala Lumpur

I har to hele dage til at udforske Kuala Lumpur på egen hånd. Besøg de ikoniske Petronas Towers, gå på opdagelse i Chinatown, oplev islamisk arkitektur, og nyd madscenen – fra gadekøkkener til fine dining. Ønsker I en guidet byrundtur eller udflugt til Batu-hulerne, kan dette arrangeres. 

Overnatning: The Kuala Lumpur Journal inkl. morgenmad 

Dag 14

Hjemrejse fra Kuala Lumpur

Efter morgenmad er det tid til at tage afsked med Malaysia. I bliver kørt til lufthavnen og påbegynder rejsen hjem mod Danmark. 

Måltider: Morgenmad 

Dag 15

Ankomst til Danmark

I lander i Danmark med kufferten fuld af oplevelser og minder fra Borneos regnskov, kystlandskaber og kultur – og Kuala Lumpurs moderne liv og mangfoldighed. 

Ønsker I en anden storbyoplevelse, kan opholdet også afsluttes i Singapore i stedet for Kuala Lumpur – spørg os for muligheder og prisforskel. 

Prisoversigt på rejsen

Priserne er vejledede og med forbehold for den aktuelle flypris.

Fra pris i DKKPr. person i delt dobbeltværelse
Januar - Februar
31.395 Få et tilbud
Marts - April23.595 Få et tilbud
Maj - Juni23.995 Få et tilbud
Juli - August26.795 Få et tilbud
September - December23.595 Få et tilbud
Jul & NytårKontakt os Få et tilbud

*Bemærk der kan komme pristillæg ved rejser over jul & nytår, Påske samt andre helligdage.

BESTIL ET TILBUD PÅ DENNE REJSE

Ønsker du at få et skræddersyet tilbud på denne rejse med en anden rejselængde eller rute, så udfyld formularen herunder og vi vender retur. Du er også velkommen til at ringe på telefon 70 60 35 55

 

    Fakta om Rejsen

    Rejsen inkluderer:

      • Flyrejse tur/retur fra Danmark til Malaysia 
      • Indenrigsfly mellem Kuching, Mulu og Kuala Lumpur 
      • Alle nævnte transfers mellem destinationerne 
      • Indkvartering i henhold til program: 
      • 4 nætter i Kuching 
      • 3 nætter i Mulu 
      • 3 nætter i Santubong 
      • 3 nætter i Kuala Lumpur 
      • Måltider i henhold til program 
      • Alle nævnte udflugter og entréer 
      • Engelsktalende lokalguide på ture og transfers 
      • Bidrag til Rejsegarantifonden 
      • Adgang til 24-timers nødtelefon 

    Rejsen inkluderer ikke:

      • Rejse- og afbestillingsforsikring 
      • Vaccinationer 
      • Øvrige udflugter og entréer, der ikke er nævnt som inkluderet 
      • Ikke nævnte måltider og drikkevarer 
      • Drikkepenge og personlige udgifter 
      • Hotelskatter i Malaysia (pt. RM10 pr. værelse pr. nat, betales direkte til hotellet) 
      • Alt som ikke er nævnt under "Inkluderet i rejsen" 
    Næseabe finder føde på en gren i Borneos regnskov

      Klimatabel for Borneo

      Vi har herunder udarbejdet en vejledende klimatabel for Borneo, lokale variationer og ændringer i vejrmønstre kan påvirke de faktiske forhold.

      Måned
      Gennemsnitlig høj temperatur (°C)
      Gennemsnitlig lav temperatur (°C)
      Gennemsnitlig nedbør (mm)
      Januar
      31
      23
      300
      Februar
      31
      23
      230
      Marts
      32
      24
      250
      April
      32
      24
      270
      Maj
      32
      24
      290
      Juni
      32
      24
      250
      Juli
      32
      24
      240
      August
      32
      24
      250
      September
      32
      24
      280
      Oktober
      31
      24
      320
      November
      31
      24
      330
      December
      31
      23
      340

      Ofte stillede spørgsmål om rejser til Borneo

      Vi har samlet en FAQ med de spørgsmål, vi hyppigst modtager fra vores gæster, der rejser til Borneo. Her finder I svarene på disse spørgsmål, så I kan forberede jer bedst muligt på jeres eventyr.

      Kræver jeg visum for at rejse til Borneo?

      Nej, som dansk statsborger kan du opholde dig op til 90 dage uden visum.

      Hvilken valuta bruges i Borneo?

      Malaysiske ringgit (MYR) i Sabah og Sarawak. I Brunei bruges Brunei-dollar (BND)

      Kan man bruge kreditkort overalt?

      Ja, i byer. Men på mindre steder og i junglen skal du bruge kontanter.

      Hvilket sprog tales i Borneo, og klarer man sig på engelsk?

      Malay er hovedsproget, men engelsk er udbredt i turistområder.

      Er drikkepenge almindeligt i Borneo?

      Ikke påkrævet, men værdsat på hoteller og restauranter.

      Hvad er den bedste måde at komme rundt på?

      Indenrigsfly mellem byer, bådtransport langs floderne, og privat bil med chauffør.

      Er Borneo et sikkert sted at rejse i?

      Ja, men vær opmærksom i afsidesliggende områder og på naturforhold.

      Hvordan fungerer mobil og internet?

      God i byer, men meget begrænset i regnskovsområder.

      Er maden på Borneo egnet for vegetarer og veganere?

      Muligheder findes, men det kan være begrænset i små landsbyer.

      Kan man betale med kontaktløs betaling eller apps?

      Kun i større byer. Kontanter er nødvendige på landet.